Denne Brut Champagne er en blanding af 65% Chardonnay og 35% Pinot Meunier dyrket i
Vertus Premier Cru og Sézanne vinmarkerne. Med sit fine og livlige skum, blomsterbuket, sprøde
tekstur og noter af pære og søde krydderier, vil denne champagne blive meget værdsat som
aperitif eller til diverse fisk og skaldyrsretter. Pris 299,00 kr.
pr. flaske.
Cuvée Castille er lavet udelukkende på Chardonnay hvilket gør den til en Blanc de Blancs. Derud
over er her tale om en Premier Cru da druerne udelukkende høstes fra Premier Cru marker i
Vertus og Bergères-les-Vertus. En blød og mineralsk champagne med blomster i næsen og smør
og brioche i munden. Pris 349,00 kr. pr. flaske.
Cuvée Parallèle er lavet udelukkende på Chardonnay hvilket gør den til en Blanc de Blancs. Derud
over er her tale om en Premier Cru da druerne udelukkende høstes fra Premier Cru marker i
Vertus og Bergères-les-Vertus. Med kun 3 gr. restsukker er dette en Extra Brut. Østers, kammuslinger, asparges, parmesan, Comté og Époisses. Pris 375,00 kr. pr. flaske.
En enestående champagne lavet af Chardonnays fra husets Grand Cru-vinmarker i Cramant og Oiry. Meget aromatisk med aromaer af sødt bagværk, honning og ristede mandler, den er perfekt som aperitif til de særlige fester eller vidunderlig med to lys på et bord. Pris 595,00 kr. pr. flaske.
Det er ikke nogen tilfældighed, at de
producerer mousserende vin i Champagne.
Regionen ligger så nordligt, at druerne
aldrig bliver fuldt modne og laver man stille
vin på dem, vil de være udrikkelige. Men
omvendt er det netop de ideelle betingelser
for fremstilling af mousserende vin, da syre,
friskhed og sprødhed er altafgørende for
den slags vine - og de egenskaber opnås
netop i et køligt klima.
I praksis benyttes tre druesorter til at lave
Champagne, men lidt flere er lovlige. De tre
er Pinot Noir, Pinot Meunier og
Chardonnay, som er henholdsvis to røde og
en hvid druesort. Selvom en Champagne er
lys, er den altså lavet på store dele røde
druer.
Der er flere forskellige måder mousserende
vin kan fremstilles på. I Champagne hedder
den selvfølgelig champagnemetoden. Det
ses ofte, at mousserende vine udenfor
Champagne, refererer til netop denne
metode, hvilket betyder, at de er fremstillet
efter samme procedure, men uden at må
hedder Champagne.
Klimaet er vigtigt i et vindistrikt som Champagne, der ligger tæt på nordgrænsen for hvor, det er
muligt at dyrke ædle vinsorter. Champagne-distriktet er for koldt til at modne druer til noget nær
den modenhed, der kræves for at lave vin i andre franske vindistrikter.
Vinstokkene i champagnedistriktet vokser på kalkholdige bakker og i dale, som nogle steder
rummer flere hundrede meter dybe aflejringer af kalk og kridt. Kalken dræner godt og holder på
varmen, så druerne ikke får for meget vand og modner fint på trods af, at klimaet er både koldt og
regnfuldt.
De store mængder af kalk og kridt i undergrunden giver de bedste champagner den unikke syre
og særegne mineralitet, der kendetegner de største vine fra Champagne, og som ikke kan
efterlignes noget andet sted i verden.
MÅNEDENS VIN