40% Garnacha, 30% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon & 10% Tempranillo. Røde bær i overflod. Frisk og frugtrig med en vedholdende eftersmag. En vin som er meget anvendelig gastronomisk. Svamperetter, pasta, risretter og lyse kødretter. Pris 89,95 kr.
Mas Collet er sammensat af 35% Cariñena, 35% Cabernet Sauvignon og 30% Garnacha. Medium fyldig vin med strejf af violer, kirsebær og blåbær. Ligeledes har den et flot integreret touch af fad og røg. Balancen mellem frugt og syre er styret helt på plads og giver en meget behagelig ”mundoplevelse”. Det hele rundes af af en lang fugtrig eftersmag.
Her
har vi en multi
anvendelig vin som qua dens medium kraftige udtryk gør sig godt fra krydrede
tapas over cassoulet’er
til lam, vildt og oksekød. Kunsten ligger i serveringstemperaturen 15-16 grader til tapas/cassoulet
– 18-19 grader til kødudskæringerne.
Pris 99,95 kr.
Lasendal er sammensat af 90% Garnacha (60 år gamle) og 10% Syrah (5-15 år gamle).
Medium fyldig vin med mængder af mørke bær, krydderier og vanilje. 9 måneder på 300 ltr. brugte fransk fade.
Pris 99,95 kr.
100% Garnacha. Skovbær i duften. I munden jordbær, hindbær og kirsebær. En medium kraftig vin med en flot balance. Paella, varm gedeost, bagt squash og pastaretter. Pris 124,95 kr.
Celler
de Capçanes er fortællingen om en vingård, der
ændrede kursen radikalt, og gik fra at være bulk-producent til at være verdenskendt
leverandør af kvalitetsvin.
Og så er det også historien om en katolsk landsby, der kom på verdenskortet på
grund af en jødisk vin.
Celler
de Capçanes (udtales Capsar-ness) blev grundlagt som et kooperativ
i 1933.
Fem familier gik sammen om at etablere et anlæg, der kunne håndtere store
mængder af druer på en økonomisk og effektiv måde.
Fokus
var i mange år på bulk-produktion af druer enten med eller uden
fermentering.
Verdenskendte Torres havde fået øjnene op for druernes
kvalitet, og vinimperiet var i en årrække aftager af druer
fra Celler de Capçanes.
I starten af 1990erne besluttede kooperativets erfarne vinmager Angel Teixido, der også harvde ansvar for vinmarkerne, sig for at fremstille et par tusinde flasker Cabernet Sauvignon.
Tilfældet
ville, at medlemmer af Barcelonas jødiske mindretal smagte vinen.
Og i 1995 blev Celler de Capçanes spurgt, om de også kunne producere
en kosher-vin.
Dette
krævede en investering i helt nyt udstyr.
Ikke alene muliggjorde dette fremstilling af kosher-vin, det lagde også fundamentet for
produktionen af små mængder af frugtdrevne vine af høj kvalitet.
På
kort tid blev Celler de Capçanes således forvandlet til en seriøs
vingård, hvis vine vandt anerkendelse også uden for kosher-verdenen.
Capçanes er fortsat toneangivende i Montsant-området, som vinkritikeren Robert Parker kalder baby-Priorat.
Montsant ligger som en krans rundt om
nabo-vinområdet Priorat.
Priorat, der var et ukendt område indtil for 35 år siden, er i dag hjemsted for
nogle af Spaniens bedste og dyreste vine.
Landsbyen
Capçanes ligger godt gemt i
Priorat-bjergene, hvor der har været dyrket vin helt tilbage i
middelalderen.
Indtil omkring år 1900 var området tæt beplantet med vinstokke, men vin-lusen gjorde stor skade.
I tiden derefter blev kun omkring 20% af de oprindelige vinmarker genbeplantet;
primært med den populære Garnacha.
Området
ligger 150 kilometer sydvest for Barcelona og bare 20 km fra Middelhavet i et
ideelt kystklima.
Montsant fik i 2001 sin egen appellation,
DO Montsant.
Rødvine herfra er seriøse, koncentrerede, tørre, kraftige, komplekse og
elegante.
Capçanes råder over 250 hektar vinmarker,
som ligger i en højde af 150 -550 meter over havet.
Jordbunden består af granit, kalk og “licorella” (som er en mørkebrun skifer, der
giver vinene et særligt mineralsk aroma) iblandet lidt ler og sand.
Det er de forskellige jordbundsforhold, som vingården ønsker skal udtrykkes i
vinene.
Der produceres primært vine på lokale druer som Garnacha (Grenache), Carinena (Carignan) og Tempranillo, men også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz.
Både vinmarker, klima, produktionsudstyr og især den menneskelige ekspertise er på plads hos det spanske vinhus.
MÅNEDENS VIN