Viña El Flako

Vinmarken hvor druerne ( 70% Viura 30% Malvasia) hentes fra er tilplantet i 1948 af Gaby og Flako's bedsteforældre. Efter pres fyldes mosten på franske egetræsfade hvor gæringen finder sted og vin hviler derefter 6 måneder på fadet. El Flako har et meget koncentreret udtryk med et godt skud fad som får vinen til at fremstå kraftfuld. En vin som går godt med fed fisk og lyse kødretter.                                                       Pris 149,95 kr. pr. flaske.

Don Peduz

100% Tempranillo Maceration Carbonica. Tanken bag Don Peduz er at skabe en Tempranillo i sin reneste, fineste og lette udtryk. Det er lykkes i fin stil. Her er en vin som kan bruges til charcuteri, lyse kødretter eller grillede grøntsager.                             Pris 99,95 kr. pr. flaske.

Seleccion Personal

Selección Personal er lavet af 100% Tempranillo fra de over 80 år gamle vinstokke. Den har efter endt gæring lagret 12 måneder på franske egetræsfade og fremstår nu med en smuk farve som mørke kirsebær med blålige reflekser. Duften er blød med intense aromaer af røde bær, mineraler og toner af chokolade/kaffe. En duft, som åbner sig og giver mere og mere som vinen iltes.  I munden er den blød, varm og kraftfuld med forfriskende frugt, delikate krydderier og med noter af kacao og mineraler. I den lange eftersmag er det igen chokolade/kaffe, der for alvor træder frem. Med sit kraftfulde udtryk er her tale om en vin, som vil gøre sig godt med en klassisk lammekølle og diverse retter med braiseret oksekød.                                       Pris 149,95 kr. pr. flaske.

Hermanos Frias del Val

Hermanos Frias del Val betyder Brødrene Frias del Val. Grundlagt i 1969 i Rioja Alavesa er Hermanos Frias del Val med sine 25 hektar vinmarker en del af de kun 14% af vinbønderne i Rioja, som faktisk fremstiller vin. De resterende 86% dyrker deres marker med henblik på at sælge druerne til de store huse og kooperativer. Som et bevis på at man gennem hele husets historie har behandlet sine vinmarker godt og forstandigt og ligeledes har arbejdet seriøst og hårdt i vinkælderen, behøver man bare at kaste et blik på væggen bag den lille bar i hjørnet af vineriet. Her ses et utal af nationale og internationale awards (præmier) og anerkendelser i form af diplomer for vinenes høje kvalitet. Vinmarkerne er beplantet med 90% Tempranillo, alle over 60 år gamle, 6% Viura, 4% Malvasia. I vineriet arbejder brødrene Gabriel og Vicente med diverse opgaver, mens deres gamle far og grundlægger af huset, tusser rundt og taler med alle, der gæster stedet, tydeligt stolt af vinene og af det, som familien har opbygget gennem de seneste næsten 50 år. Og det med rette.