Udtrykket garageproducent opstod for år tilbage og er vel nok et udtryk, som er beregnet på at beskrive en meget lille vinproducent, som ikke råder over eget produktionsapparat og som ofte holder til i gamle kølige bygninger, som tidligere har tjent til andet formål end vinproduktion. I Cuna de Maras og ejer Iñigo Garrido's tilfælde betegner det også en mand med en utrolig indsigt i vindruers trivsel, jordbundes beskaffenhed (terroir) og mikroklima. En mand, som ikke lader sig stoppe, blot fordi han ingen vingård har. En mand, som besidder en sådan passion for at skabe den smukkeste vin, det er ham muligt, at det ikke betyder noget, at han faktisk har sin vin i en gammel lastbilgarage. Iñigo Garrido, også kaldet "Myren" pga. hans hårde og utrættelige arbejde, er den mand. Iñigo har lavet vin sammen med sin far siden han var 7 år gammel. Hans indsigt i jordbund, druer og mikroklima er uden sidestykke. Hans kompromisløse holdning til kvalitet betyder at af hans egne 20 hektar som han nu har arvet fra sin far kun laver vin under eget navn fra ganske få af disse hektarer. Resten af druerne sælges bl.a. til Luis Canas. Handel med druer er helt almindelig i mange vindistrikter i dag. I bl.a Bourgogne og her i Rioja er der flere drueproducenter end der er registrerede vinproducenter. Med mine 25 år i vinbranchen er det kun Beaune-baserede Lucien le Moine, som ”comes into mind” mht. viden og kompromisløshed. Lucien le Moine gik i øvrigt også under betegnelsen "garageproducent" i de første mange år.